Anmeldelse af Vino Rosso Edizione Cinque Autoctoni



Producent: Fantini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Abruzzo
Ã…rgang: 2015

Forhandler: Gallovini
Pris: 149,00 kr v/1 fl.

Violet. Duftende har indledende flot sødme fra modne bær af kirsebær og en lækker krydret note, der aldrig kammer over – kun supplement bag den tætte duft af frugt. Når vinen har stået i glasset lidt tid kommer der parfumenoter og supplerer. Smagen har fin sødme efterfulgt af bløde, mørke kirsebær, fast frugtsyre og en spids af træ/krydderi og lette bittertoner. Frugten er silkeblød og intens med masser af smag og tyngde. Diskret c-vitamin kommer til. Lang, intens og lækker finale, hvor det hele smelter sammen i harmoni. Virkelig en kvalitetsvin på højt niveau. Drik 2018-2022. 93 point.
Anmeldt 19-08-2018