Anmeldelse af Sangiovese Rubicone Caveja
Producent: Corte Zardi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Emilia Romagna
Ã…rgang: 2016
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 79,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Meget krydret duft med næsten juleduft/nelliker/brunkagedej. Denne nuance dækker noget over de røde kirsebær, der ligger niveauet under. Smagen er frisk med fast frugtsyre og bid afstemt mod de mørke kirsebær og igen i smagen masser af brunkagedej/nelliker. Imponerende intensiv og tæt vin med masser af kraft og saft. Hvis du kan acceptere nelliker m.v, så er dette en enorm tæt vin til prisen, så den får kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2018-2021. 89 point.
Anmeldt 14-10-2018