Anmeldelse af Etna Rosso Arcuria



Producent: Graci
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 2015

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 235,00 kr v/6 fl.

Rubinrød og helt lys. Duften indleder med parfume og lille sødme efterfulgt af røde bær i helt ren og bærtung stil. Ingen forstyrrende elementer i duften. Smagen er blød og rund med fast frugtsyre med bid og masser af røde bær. Ren og aristokratisk smag hvor syren arbejder flot sammen med den diskrete sødme fra modne bær. Harmoni på topplan er slet ikke en overdrevet betegnelse her. Det er imponerende, hvor meget vinen kan vise kraft, kompleksitet og længde alene drevet frem af essensen af vin – druen. Imponerende vin. Drik 2018-2023. 93 point.
Anmeldt 14-10-2018