Anmeldelse af Eremo San Quirico
Producent: Nativ
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Campanien
Ã…rgang: 2014
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 149,00 kr v/6 fl.
Rubinrød til violet. Mørk duft med brombær, vanilje, lakrids og lette, tertiære noter. Varm og indbydende duft med let sødme. Smagen er blød og rund med masser af vanilje, brombær, blomme og frisk frugtsyre og lette bittertoner. En diskret sødme supplerer den kraftfulde smag. Magtfuld og dog blød og rund palette med masser af frisk frugt. Endnu ung og viril, og vinen vil udvikle sig over de kommende par år og modne helt. Flot struktureret og velkomponeret. Styrken ligger i renheden og den massive frugtintensitet, der varer fra start til finish med touch af vanilje. Drik 2019-2025. 92 point.
Anmeldt 09-12-2018