Anmeldelse af Barolo Briccolina
Producent: Briccolina(di Tiziano Grasso)
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2014
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 339,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Duften rummer mørke kirsebær, tobaksblade, røg/let træ og masser af lakrids i en renfrugtet og samtidig mørk duft med masser af karakter. Smagen er mørk med mørke kirsebær og masser af lakrids sammen med tobak og præcis frugtsyre med bid og nerve og note af træ fra fadet. Flot balanceret og ret mørk i stilen. Imponerende tæt og velkomponeret når man tænker på, at dette er årgang 2014. Den smager fantastisk nu, vil vinde ved et par års lagring, men gem den ikke for længde. Charmerende, velafbalanceret og tilpas kraftig Barolo med afstemte tanniner i fnalen. Der er kun produceret 3.000 flasker af denne vin. Meget tæt på maksimale 3 glas. Drik 2020-2024. 92 point.
Anmeldt 07-04-2019