Anmeldelse af Cotes du Rhone Villages Plan de Dieu

91

Producent: Clos St Antonin
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Cotes du Rhone
Ã…rgang: 2016

Forhandler: Jysk Vin
Pris: 159,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften er lidt tilbageholdende i indledningen og folder sig ud efter 5 minutter i glasset med hindbær, krydderi, træ og flot harmoni - stadig ung i udtrykket. Smagen er blød og rund uden nogen former for skarpe kanter med hindbær, træ, krydderi og frisk frugtsyre med rette bid. Fyldig og lækker smag i perfekt harmoni og stadig meget ung i udtrykket. Vil lagre fint over de næste par år, men vinen kan også drikkes nu mod behørig iltning. Lag på lag af frisk frugt udvikler sig i smagen, der slutter med en del tanniner, der er flot integreret. Flot helhedsoplevelse med masser af saft og kraft og potens.
Anmeldt 15-12-2019