Anmeldelse af Alghero Cabernet Riserva Marchese di Villamarina
Producent: Sella & Mosca
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Sardinien
Ã…rgang: 2014
Forhandler: LAGO-import
Pris: 499,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Duften rummer solbær og kvas sammen med krydrede noter og tertiære noter. Smagen er mørk og fast af solbær, kvas og krat på den fede måde og intens frugtsyre med bid og nerve tillige med en vis varme. Klart ung i smagen og bør ligge et par år for at modne helt. Vinen er på en gang blød og harmonisk, men vinen viser også kræfter, fasthed og masser af tanniner fra midtpalette og ud I spids. Gem den et par år for at få det optimale ud af vinen. En vin der sætter aftryk og selv om den smager af solbær, så forbliver den meget italiensk i stilen. Flot vin med potentiale. Drik 2021-2025. 92 point.
Anmeldt 15-03-2020