Anmeldelse af Mandrone di Lohsa



Producent: Poliziano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2018

Forhandler: Supervin
Pris: 269,95 kr v/6 fl.

Rubinrød over i det violette. Duften indleder med kraft sammen med solbær, mørke bær og et pift af røde bær - dog med solbær som toneangivende og en del fadnoter. Fadnoterne optræder som vanilje, træ. Der er også lidt ristet præg med chokolade. Smagen er intens og bærfyldt med supplement igen af de fadede noter henset til vinens alder. Det er solbær, brombær og let røde bær med vanilje, chokolade, træ, krydderi og tobak med frisk frugtsyre med bid på den klassiske, italienske måde. Samtidig er der bittertoner og endnu rå tannin. Ung vin der vil rigtigt meget i glasset og samtidigt en kompleks vin der skal have tid til at udvikle sig over nogle år, inden den vil folde sin kompleksitet helt ud. Fin balance, flot tryk og flot frugttyngde. Virkelig lækker vin. Drik 2022-2030. 92 point.
Anmeldt 11-07-2021