Anmeldelse af Gigondas Selection Laurence Feraud
90
Producent: Laurence Feraud-Pegau
Vintype: Rød
Land: Rhone
Område: Gigondas
Ã…rgang: 2016
Forhandler: Supervin
Pris: 229,95 kr v/6 fl.
Rubinrød. Moden duft med både røde bær og lidt mørkere brombær med let frisk skovbund, peber, dyb lakrids og et strejf af vanilje. Smagen er moden og blød med røde bær, brombær, kirsebær, træ, dyb lakrids og saftige frugtnoter og flot afstemt frugtsyre. Harmonisk og blød vin med god kraft, ganske lette bittertoner og fuldstændigt udviklet og modent udtryk i munden. Lette tanniner i finalen der vidner om, at nok er vinen moden, men den vil blive på toppen i flere år fremadrettet. Efter lidt tid i glasset kommer der jern, jod og mineraler. Rigtig god vin der på vurderingstidspunktet koster kr. 129,95 ved 6 flasker. Til den pris kan man ikke lade den stå. Drik 2021-2024.
Anmeldt 25-07-2021