Anmeldelse af Amarone della Valpolicella
Producent: Corte Canella
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2014
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 379,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Duften indleder med egetræ, diskret sort peber og efterfølges af mørke kirsebær, en underskov af lakridsnoter og rosin i meget krydret duft. Når vinen har stået lidt i glasset, kommer der sveskeblomme til som supplement. Smagen er tæt og pakket med frugt af både mørke bær og kirsebær med frisk frugtsyre med virkelig bid og nerve, der holdes på plads af intensiteten i frugten med backup af lakrids, peber og sveskeblomme/rosin. Finalen har en del tanniner og bittertoner men er i princippet klar til at drikke – vil dog udvikle sig over de kommende par år. Masser af frugt i denne AdV og masser af modspil fra syre og tannin. Solid helhed. Drik 2021-2026. 91 point.
Anmeldt 14-11-2021