Anmeldelse af Sangiovese Rubicone Caveja
Producent: Conte Zardi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Emilia Romagna
Ã…rgang: 2019
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 79,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Duften indleder med rosin, vanilje og rågummi fra fadet suppleret af røde kirsebær. Duften har i sin unge alder meget fad. Smagen er blød og fyldig med sødme i nogen grad med noter af vanilje, rosin og rågummi suppleret af kirsebær og en saftig palette med bid og nerve i frugtsyren. God harmoni i smagen og styr på strukturen. Smageren forføres i en yderst crowdpleasende vin, der er skruet godt sammen. Det kræves af smageren, at man er opsat på den tilstedeværende sødme, power og fadets markante præg. Drik 2022-2025. 89 point.
Anmeldt 27-02-2022