Anmeldelse af Amarone della Valpolicella
Producent: Corte Canella
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2015
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 425,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Duften rummer både kirsebær, brombær og sveskeblomme med yderligere noter af træ, lakrids, rosin, sort peber, en flig af vanilje og fin kraft og kompleks fylde i duften. Smagen er, som vanligt, kraftfuld og intens med samme smagsnuancer, som man møder i duften. Vinen har sin styrke i intensiteten, der flot fremstår helt blød og fyldig i smagen, selv om både syre og tannin vil frem i denne aldersmæssig endnu ikke helt modne vin – trods sine 7 år. Vinen vil kræve lidt tid i kælderen for at vise sine bedste sider optimalt, men der er masser af substans og dybde i denne årgang af vinen. Drik 2022-2028. 92 point.
Anmeldt 21-08-2022