Anmeldelse af Chateauneuf du Pape Cuvee Anonyme
94
Producent: Xavier
Vintype: Rød
Land: Rhone
Område: Chateauneuf-du-Pape
Ã…rgang: 2012
Forhandler: Supervin
Pris: 499,95 kr v/6 fl.
Rubinrød. Duften rummer moden frugt af kirsebær og mørkere bær over i blåbær sammen med både tobak, lakrids, muld, røg, krydderi og diskret nuance af kød. Intens og moden duft i frisk og viril stil med solid kompleksitet. Smagen er fyldig og overraskende ungdommelig i en alder af 10 år med kirsebær og blåbær og fint bid fra frugtsyre og fylde fra frugtintensiteten. Igen titter et væld af undertoner frem i vinen i form af lakrids, kød, tobaksblade, muld, krydderi, røg og træ – alle medvirker til kompleksitet og finesse i vinen, der har alder og snildt kan drikkes nu, men der er ingen hastværk. Der er flere år tilbage i denne herlige vin, hvor balance og struktur i vinen er fornem. CdP af fineste kvalitet. Drik 2022-2027.
Anmeldt 21-08-2022