Anmeldelse af Primitivo di Manduria Old Wines Collezione Pivata
Producent: Varvaglione
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2017
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 249,00 kr v/6 fl.
Rubinrød og tæt. Duften emmer af røde bær, mest af jordbær, med en dejlig lakridset baggrund og små hint af frugtsødme og dejlig indledende modenhed i duften og stor kompleksitet. Smagen indleder med sødme efterfulgt af klart mørkere smagsbillede, end duften indikerer. Der er både jordbær men også blomme/sveske og rosin i en koncentreret og tæt smag, hvor vanilje og let træ kommer til og samtidigt brydes af intens og præcis frugtsyre, der forhindrer, at smagspaletten bliver for tung. Det er som sådan ikke en muskelvin, men det er en intens og koncentreret oplevelse med masser af saft, kraft, længde og harmoni. Behager fra start til slut og smager dejligt. Drik 2022-2026. 92 point.
Anmeldt 18-09-2022