Anmeldelse af Barolo Castelletto Riserva



Producent: Fortemasso – Gussalli Beretta
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2016

Forhandler: Toscavini
Pris: 999,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften er letstøvet med brombær, blomme, diskret floral note, ristet kaffe, egetræ, lakrids og tobak. Meget ung i duften og noget hen i paletten kommer der også mørk chokolade til. Smagen er ung og let tilknappet for indeværende – men på den fede måde – der lover for en stensikker lang og kompleksitetsudviklende fremtid. Støvede brombær og blomme med florale noter, ristet kaffe, egetræ, masser af lakrids, chokolade og tobak. Frugtsyren er fast og viril og suppleres af lette bittertoner over i rød grapefrugt. Tanninen er allerede mere integreret end forventet i vinens unge alder. Giv vinen tid. Den trænger til lagring, inden den folder sig helt ud i denne fremragende årgang. Drik eventuelt den almindelige Barolo Castelletto, mens du venter på riserva-udgaven, der vil kæle for dit øje og forventningens glæde i mange år, når du kigger på den i vinskabet eller kælderen. Lækre sager. Drik 2024-2032. 94 point.
Anmeldt 20-11-2022