Anmeldelse af 10 Year Old Tawny
92
Producent: Dos Santos
Vintype: Rød
Land: Portugal
Område: Douro
Ã…rgang:
Forhandler: The Wine Company
Pris: 175,00 kr v/6 fl.
Rubinrød med brune nuancer. Duften rummer nødder, tørret frugt, lak/fernis, lakrids og let træ. Meget klassisk duft. Smagen er fyldig og indledende blød med nødder, tørret frugt, abrikos, dyb lakrids, træ og en lille fin og afstemt sødme. Blød og rund smag hvor syren er fint afstemt og tannin ligger godt indblandet i helheden, der er balanceret. Her kæmper man ikke med det sprittede. Det er helt diskret pakket ind i fedme. Det giver ekstra lækkerhed, at tannin og ganske let sødme leger i munden fra midtpalette og ud i spids. Dejlig 10 års.
Anmeldt 05-03-2023