Anmeldelse af 20 Year Old Tawny

94

Producent: Dos Santos
Vintype: Rød

Land: Portugal
Område: Douro
Ã…rgang:

Forhandler: The Wine Company
Pris: 275,00 kr v/6 fl.

Rødbrun og lys. Duft af nødder, startende brun farin, abrikos i frisk udgave, marcipan, lakrids og en legende lethed og kompleksitet i duften. Smagen er nærmest fed med diskret sødme med nødder, abrikos, ristet kaffe, marcipan og træ suppleret af let lakrids. Svulstig og dog raffineret og klart defineret i smagsnuancer uden sprittede smagstoner af betydning. Virkelig flot balance og fedme i vinen, hvor det er helt tydeligt, at der er kælet for kvaliteten. Kaffen, ristningen og fedmen løber med helt ud i spids sammen med abrikosen og en dejlig lille syrlig kontrast og kompleksitetforøger. Super kvalitet og håndværk. Letheden, klarheden og kompleksiteten med solid bundtræk og diskret sødme imponerer.
Anmeldt 05-03-2023