Anmeldelse af Chianti Montalbano



Producent: Fattoria Castellina
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Diverse
Pris: 100,00 kr v/1 fl.

Eksperiment-test. Rubinrød og forholdsvis lys med ganske lette brune nuancer. Duften har alder med trænuance, støvede kirsebær og brændte nuancer fra fadet. Der er også svag skovbund, muld og svampe. Smagen har klare nuancer af fad gennem røg og træ – nærmest slukket lejrbål og frisk syre med bid. Frugten synes at have forladt vinen uden at tage fadet med, men vinen er som sådan ok og drikbar – bare manglende det interessante og komplekse og mere syrlig end frugtet. Skulle have været drukket, men objektivt set holder vinen endnu. 84 point.
Anmeldt 14-05-2023