Anmeldelse af Barbera d'Asti Costa Olmo
Producent: Costa Olmo
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2006
Forhandler: Diverse
Pris: 170,00 kr v/1 fl.
Eksperiment-vin. Rubinrød med let brun kant. Duften er helt fortryllende og indledende med kokos efterfulgt af røde kirsebær, vingummibamse og fantastisk modenhed. Smagen er blød og rund med fuld modenhed og både muld og svampe men også røde kirsebær, træ, kokos og frisk frugtsyre med rette bid. Barbera i topform. Mishandlet gennem 17 år og umulig at kue. Vinen er så charmerende, fast, tæt og samtidigt moden og kompleks. Man kan argumentere for, at vinen skulle have været drukket for nogle år siden, men har du nogle, der har været opbevaret korrekt, så er vinen nok knapt moden. Virkelig en overraskelse. Drik 2023-2025. 90 point.
Anmeldt 14-05-2023