Anmeldelse af Nero d'Avola Ris. Don Carlo Appassimento



Producent: Baglio Curatolo Arini 1875
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 2020

Forhandler: Andrup Vin
Pris: 119,95 kr v/6 fl.

Rubinrød. Sødmefuld og floral indgangsduft med supplement af jordbær. Meget floral og senere krydret vin. Meget spændende og let atypisk rødvinsduft, men vinen har de klassiske jordbær fra druen, og så er det florale og sødmen fra appassimento-elementet i druerne. Smagen er meget floral sammen med en del bitternoter og jordbær. Faktisk er vinen ret bitter i sin stil. Stilen er ganske særlig. Vinen er lidt mørk i stilen og sødmen forsvinder i smagen, hvor man kunne fornemme den i duften. Drik 2023-2024. 85 point.
Anmeldt 18-06-2023