Anmeldelse af Barolo Ciabot Tanasio
Producent: Sobrero
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2018
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 134,75 kr v/6 fl.
Rubinrød og lys. Her er en Barolo, der virkelig dufter af viol suppleret af rosenblade, lakrids, tjære, bolværk og blomme. En sjælden fornøjelse i duftspektret, og man svømmer næsten helt væk i kompleksiteten. Smagen er fast og letstøvet med blomme, tjære, bolværk. Lakrids og viol med hård og kontant frugtsyre med bid. Kunsten i denne vin ligger i den fine, klassiske, sarte smagspalette der under den unge syre og tannin er harmonisk, velafstemt og aristokratisk som er uhørt til denne pris. Duften er lige nu skøn. Smagen vil benefitere af et par år i kælderen, men det bliver godt, når vinen modner helt. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen til tilbudsprisen. Drik 2023-2030. 93 point.
Anmeldt 18-08-2023